Tekst til tale i dansk med ResponsiveVoice

Click here: => schizatisec.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MTg6IlNleCB0YWxlIHDDpSBkYW5zayI7fQ==


Han understreger, at det er en opgave for ham og de øvrige eksperter indenfor sprog og sprogteknologi at reflektere sproget, som det bliver brugt, og ikke nødvendigvis som det står i grammatikbøgerne. Men et vigtigt punkt i forskningsprojektet Dansk Syntetisk Tale er, at der på et tidligt tidspunkt skabes kontakt mellem forskerne og mulige aftagere af produktet. I andre sammenhænge er det et grimt ord at bruge.

Det er ikke særligt tit, man får et ærligt indblik i den kvindelige seksualitet på film. Her vores store og unikke samling af gratis med dansk porno. I Norge og Sverige har man brugt langt flere ressourcer på forskningen inden for syntetisk tale end herhjemme, og derfor er deres syntetiske talesystemer også betydelig bedre end det danske.

Pornofilm med dansk porno

Kunstig fremstillet tale bliver den nye kommunikationsform mellem menneske og maskine, og syntetisk tale er nu på vej ind i dansk sprogkultur. Med muligheden for at få en computer til at læse en tekst højt på naturligt, forståeligt dansk åbner en helt ny verden sig for blinde og svagsynede. Folk med læsevanskeligheder vil med syntetisk tale kunne få hjælp til oplæsning af diverse tekster, der volder problemer i dagligdagen, ligesom syntetisk tale vil kunne støtte indlæringsprocesser hos personer med svære specifikke læse- og staveproblemer. Og mennesker, der slet ikke besidder et verbalt sprog, får nu adgang til mere fleksible kommunikationsmetoder. Men dansk syntetisk tale udvikles ikke alene til gavn for mennesker med handicap. Systemerne målrettes også til en bredere brugerkreds, hvor hovedsigtet er det større IT-marked. Alverdens virksomheder inklusive banker og forsikringsselskaber får nye muligheder for at bringe kunderne informationer via telefonen, og oplæsning af e-mail over mobiltelefonen er allerede en realitet. Inden for TV-mediet vil det syntetiske talesystem kunne bruges til oplæsning af undertekster. Og om få år kommer man sandsynligvis til at opleve, at parkometret på gaden taler til en, når bilen skal parkeres. For syntetisk tale bliver inden længe en integreret bestanddel i offentlige billetautomater, infokiosker og digitale informationstavler herhjemme. Ikke mindst den amerikanske udvikling inden for IT-området tyder på, at syntetisk tale og talegenkendelse inden for en overskuelig årrække også bliver standardudstyr i en almindelig PC. Udviklingen af dansk syntetisk tale er blot første fase i Forskningsministeriets handlingsplan for udvikling af dansk sprog i IT-samfundet. Det langsigtede mål er, at computere i fremtiden både skal kunne forstå dansk tale og selv tale dansk. Syntetisk tale har været kendt og anvendt i adskillige år specielt som hjælp til syns- og læsehandicappede. Men kvaliteten af den syntetiske tale har været meget varierende. De bedste løsninger findes på de store sprog som engelsk, spansk, fransk og tysk, men udenlandske systemer kan selvfølgelig ikke bare overføres til dansk tale. Herhjemme har Forskningsministeriet måttet konkludere, at dansk syntetisk tale fra computere i dag lyder som en parodi på en 30 år gammel science fiction-film. Så det er på høje tid, at der bliver sat skub i udviklingen inden for det lille danske sprogområde. Dansk Syntetisk Tale hedder forskningsprojektet, som Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab IAAS på Københavns Universitet og Center for Personkommunikation CPK på Aalborg Universitet nu har givet sig i kast med sammen med Tele Danmark og Tawido Aalborg. Konsortiet var i 1998 vinder af Forskningsministeriets projektkonkurrence om udvikling af dansk syntetisk tale. IAAS tager sig af projektets sprogvidenskabelige del. CPK tager sig af signalbehandling og kommer ind i billedet, når teksten foreligger i fuldstændig færdig og entydig lydskrift. Tele Danmark er koordinator og står for den tekniske integration, mens managementselskabet Tawido holder kontakt til potentielle brugere. Målet for projektet er om to år at have skabt en talemaskine af høj kvalitet, der gør det muligt via lydkort og højttalere i en computer at omdanne tekst til naturlig og forståelig dansk tale. I princippet skal en hvilken som helst tekst kunne behandles. Det specielle ved syntetisk tale er, at den ikke er lagret, men genereres i det øjeblik, den bruges. Selve genereringen sker ud fra en vilkårlig tekststreng, som omsættes til akustiske signaler, der kan opfattes af det menneskelige øre som ord og sætninger. Den automatisk producerede tale vi kender fra nutidens danske telefontjenester, S-toget eller Frøken Klokken, er baseret på optagelser af hele ord eller endda hele sætningsdele. Denne teknologi er ikke meget mere avanceret end at splejse stumper af lydbånd sammen. Principielt kan lydfremstillingen i syntetisk tale foregå efter to metoder - som formant-syntese eller som difon-syntese. Da Fonetisk Institut ved Københavns Universitet i midten af 1960erne startede arbejdet med dansk syntetisk tale, brugte man formant-syntese-princippet. Talen er rent elektronisk frembragt, men ambitionen er at få det til at lyde nøjagtig som et menneske. I projektet Dansk Syntetisk Tale har man derfor valgt at benytte difon-princippet, hvor lyden ikke syntetiseres helt fra grunden, men bruger en menneskestemme som udgangspunkt. Hermed binder man sig til én speaker og ét bestemt sprog. Når nonsensordene er blevet optaget, bliver de klippet i stykker på nøje bestemte steder, så man får alle kombinationer af to fonemer mindste lydelement af betydning. Det vi kalder difoner. Det vigtige i difon-syntesen er nemlig overgangen mellem fonemerne. Men før den syntetiske tale kan genereres, skal den tekst, der ønskes syntetiseret, analyseres grammatisk, omsættes til lydskrift og forsynes med såkaldt prosodisk information. Det vil sige information om ordenes rytme, hastighed, tryk og tonehøjde. Den side af sagen tager IAAS sig af. Til brug for tekstanalysen opbygges databaser med grammatiske regler og en elektronisk ordbog, hvor danske ord findes i alle mulige bøjningsformer og sammensætninger. Den sproglige analyse af tekst-inputtet er helt central for den syntetiske tales kvalitet og lighed med et naturligt talesprog. Trykfænomenet er utrolig komplekst på dansk og kan give anledning til både misforståelser og decideret uforståelighed. I Norge og Sverige har man brugt langt flere ressourcer på forskningen inden for syntetisk tale end herhjemme, og derfor er deres syntetiske talesystemer også betydelig bedre end det danske. Men et vigtigt punkt i forskningsprojektet Dansk Syntetisk Tale er, at der på et tidligt tidspunkt skabes kontakt mellem forskerne og mulige aftagere af produktet. Det er tanken, at de skal inspirere vores arbejde ved at levere forskellige tekstarter, som vi kan øve os på. Pointen i at lade et panel af brugere give deres besyv med, er at gøre produktet mere markedsvenligt. Derfor arbejder vi især på at dække sproglige fænomener som er hyppige i dagligdagstekster - selv om vi må erkende, at vi ikke lærer lige så meget nyt om det danske sprog på denne måde som ved den rene grundforskning.

OMG det er LOL, hverdagssnak for nogle og volapyk for andre. Udviklingen af dansk syntetisk tale er blot første fase i Forskningsministeriets handlingsplan for udvikling af dansk sprog i IT-samfundet. Brud på dette til resultere i øjeblikkelig blokering af brugernavnet uden kompensation. Den side af sagen tager IAAS sig af. Nøgne danske kvinder giver dig den ultimative porno på vores hjemmeside. Så det er på høje tid, at der bliver sat skub i udviklingen inden for det lille danske sprogområde. De unge taler ganske rigtigt meget engelsk, men de gør vi andre også. IAAS tager sig af projektets sprogvidenskabelige del. Sprogets kvalitet afhænger af konteksten. Konsortiet var i 1998 vinder af Forskningsministeriets projektkonkurrence om udvikling af dansk syntetisk tale. Unge blander skrift- og talesprog, engelsk med dansk, opfinder slang og taler, så det skurrer i ældre ører.